Det er de andres skyld
Af Bo N K
Den falmede nyklassiker blev vel overstået med den smalle 0-1 sejr som mange havde forudset på forhånd. Og det var en behagelig påmindelse om de indbyrdes magtforhold at Brøndby på egen hjemmebane kunne besejres med en ventrehåndsindsats mens de selv spillede deres bedste kamp længe, men det har nok irriteret én og anden fan at man forspildte muligheden for virkelig at jorde dem mens de ligger ned. Kræfterne og koncentrationen var bare tydeligvis ikke til stede, og det var måske forståeligt nok efter en hård opgave mod Lens i midtugen og et nyt opgør lurende fremme.
Absurd nok valgte Ståle dog efter kampen at skyde skylden på landskampspausen når han skulle forklare spillernes trætte ben. Til 24timer var han endda særligt klar i mælet:
Landsholdspausen har været hård ved os. Mine spillere er slidte, og det kom til udtryk i dag, hvor Brøndby tog kontrol over kampen og satte os under pres. Lige nu lever vi udelukkende på vilje og en god organisation, men det går altså ikke i længden.
Lad os lige tage den igen. Vi har spillet to kampe siden landsholdspausen – mod Horsens og Lens – og åbenbart var det altså ikke de to kampe og turen til Frankrig som trættede spillerne, men derimod to landskampe for snart et par uger siden. Vel at mærke to landskampe hvor vores centrale midtbanespillere ganske vist var udtaget, men spillede i alt 0 (nul) minutter, Gravgaard fik godt en times hårde udfordringer mod Liechtenstein, Nordstrand en enkelt hel kamp mod samme, og Brede, Niclas og Atiba var lidt hårdere spændt for med to hele kampe.
Med et par ugers forsinkelse skulle trætheden fra dette udmarvende landsholdsprogram altså være slået igennem mod Brøndby. Allerhårdest har det vel i Ståles optik været for Marcus Allbäck; modsat landsholdet, som netop sparede ham mod Danmark, valgte Ståle dog at satse på at spille en træt mand i form mod Brøndby, og det førte sjovt nok til en typisk overbelastningsskade netop som han var ved at komme tilbage fra den gamle skade.
Dette latterlige klynkeri omkring landskampe som roden til alle problemer med træthed og skader er selvfølgelig ikke en ny ting for FC København, og det er da bestemt heller ikke enestående når man tager et kig ud på de andre klubber i Europa som har mange landsholdsspillere. Men mon ikke Ståle alligevel har sat en ny rekord for ansvarsforflygtigelse her?
Måske det ville være en anelse mere oplagt at kigge på den meget smalle trup som Ståle og CV har valgt at ville klare sig igennem efteråret med. Sandsynligvis er den ekstra smal fordi vi ikke klarede os videre til Champions League, og der dermed ikke kom ekstra penge i kassen, og sidste år var det jo mere eller mindre den samme historie – eftersom kvalifikationen virkede så usandsynlig efter det første opgør mod Ajax i Parken, måtte vi klare os igennem det hårde efterår med en smal trup. Ræsonnementet (hvis der da er et sådant og ikke bare et sæt dårlige undskyldninger) kommer dog til at halte noget når man kigger på realiteternes verden: Med et nederlag i ChL-kvalifikationen har vi 'sikret' os mindst to ekstra vigtige internationale kampe mod Lens, og skulle vi vinde over dem, venter der UEFA Cup og en yderst vigtig mulighed for at skaffe seedningspoint. Alt i alt et omtrent lige så hårdt program som hvis vi kom i ChL – omend ikke nært så indbringende.
At man i sådan en situation endda vælger at holde U21-spillerne helt uden for truppen og ikke engang give dem plads på den ledige bænk mod Brøndby, er vel bare at føje spot til egen skade – eller til egne skadede spillere. Men Ståle har jo også tidligere udbredt sig om at det tilsyneladende var DBU's skyld at flere af hans spillere uventet var blevet over 21 år og dermed for gamle til 'ungdomspladserne', så det falder vel kun fint ind i mønsteret.
