Greb om sagerne
Af Bo N K
Mandagstræneren har tidligere omtalt Jesper Christiansens besynderlige svaghed når det gælder langskud, og tirsdag aften i Lissabon så vi desværre et eksempel på det igen. Ikke ved Benficas sejrsmål til 2-1, for set fra sofaen så det nu mest ud som om han havde god grund til at tro at afslutningen i det korte hjørne var dækket af – men ved Rui Costas første mål viste han igen sin mærkelige vane med at lade langskud smutte mellem hænderne.
Hvis nogen kan hjælpe med en nærmere diagnosticering af svagheden, vil denne signatur være taknemmelig, for umiddelbart er det svært at forstå at det sker igen og igen for en målmand som ellers synes at have alle 'redskaberne' til også at mestre dén del af målmandsspillet.
Omkring kampen iøvrigt er der vist ikke så meget at tilføje til hvad der ellers er blevet sagt rundt omkring; hvis man skal isolere én afgørende faktor for at det trods en generelt god indsats ikke lykkedes at tage et rigtig godt resultat med hjem, skulle det være evnen til at holde i bolden og skaffe sig pusterum under pres. Hvor det var Benfica som burde være ude af kamptræning og form, var det ganske betegnende københavnerne som havde svært ved at være med i slutfasen.
Særligt må man nok ærgre sig over at et par enkelte spillere ikke helt levede op til hvad man kunne have håbet. Marcus Allbäck har stadig ikke fundet tilbage til sin 2006-form, og måske må man begynde at vænne sig til tanken om at han har toppet. Oveni var det en lille skuffelse at Rasmus Würtz ikke i højere grad formåede at være en sikker spilstation centralt – dét som denne signatur ellers havde udråbt som den store gevinst ved at få ham ind på holdet i stedet for Linderoth. Men det kan vel komme endnu.
Hvad der til gengæld næppe kommer, er en Ailton som er i stand til at forstærke
holdet for alvor. De
bange anelser fra de første kampe i foråret lader desværre til at have været
velbegrundede; han har ganske enkelt næppe kvaliteterne til at blive god nok.
Som annonceret i foråret er det nu det er tidspunktet for at evaluere, og nu må
man desværre med stor sikkerhed sige at det var et dårligt køb.
Ikke fordi han helt mangler kvaliteter. Det er for eksempel tydeligt at han har
en god balance med bolden omkring fødderne, og at han evner at vende sig hurtigt
inde i feltet og få afsluttet fra meget vanskelige positioner. Men med de
voldsomme krav til evner i alle spillets faser som FC Kbh stiller til sine
angribere, er det bare ikke helt nok. Han har hverken fysikken til at agere
stationær opspilstation eller hurtigheden til at være en trussel i dybden, og
eftersom hans retvendte aktioner næsten altid ender med at han dribler lige ind
i en tackling og bolderobring, er giftighed i feltet bare ikke helt nok.
Da det kostbare køb af Ailton i nogen grad var det ultimative udtryk for
Ashvetia-doktrinen, er det til gengæld en stor glæde her på redaktionen at
doktrinen synes skrottet med indkøbet af Libor Sionko. Modsat Ailton har han
fået en rigtig god start, men han er også en løjerlig undtagelse i FC Kbh
eftersom han er blevet købt mens han rent faktisk var i form – og ikke efter at
have siddet på bænken eller ude med en skade i længere tid. Hans fysiske ydeevne
bliver altså næppe specielt meget større end den er nu, men i betragtning af
hvor ivrig han synes at være med hensyn til at tilbyde sig i dybe løb, kan man
godt tillade sig at have pæne forventninger til hvordan han vil styrke holdet
når han opnår en – endnu – bedre forståelse med sine medspillere. Da vi med
Berglunds afgang netop er blevet svækket omkring de dybe løb, kan han meget vel
vise sig at være et helt perfekt indkøb.
