Offensive tiltag
Af Bo N K
DM-guldet er nu sikret, og der blev indkaldt til pressemøde om klubbens 'sportslige udvikling'. De fleste gættede på at der ville blive præsenteret en spektakulær ny spiller, men henne i det gnavne hjørne var vi nu nogle stykker der gættede på at pressemødet snarere var indkaldt fordi man på Østre Allé mente at vi havde fået for lidt opmærksomhed i anledning af DM-guldet.
Det var måske også hovedmotivet til at holde et pressemøde midt i Onside-timen søndag, for ellers havde en kontraktforlængelse til en træner næppe trukket det helt store opbud – eller ret mange overskrifter.
Nyheden var så at man har valgt at forlænge med Ståle Solbakken helt til 2011. Det har udløst almindelig jubel oven i guldrusen, men det overrasker mig egentlig at ledelsen ser ud til at have ladet sig rive med på den måde.
Eller nej, egentlig overrasker Flemming Østergaards special relationship med Ståle Solbakken mig ikke, men i sig selv er en fireårig kontrakt ganske lang for en træner. Ståles første 1½ sæson i klubben har været kendetegnet af massiv succes, og på den måde virker det jo oplagt – men hvordan i alverden kan man finde på at binde sig så længe til en træner som man ikke har haft en eneste chance for at se i modgang?
Sidste gang man lavede en langtidskontrakt, var det med Hans Backe, og jeg er ikke helt sikker på at man var lige begejstret for dén forlængelse i hele perioden – da der begyndte at spores tydelige tegn på me(n)taltræthed i sæsonen 04/05, forekom det i hvert fald ikke optimalt at en evt. trænerfyring ville koste et gigantisk beløb på grund af den lange kontrakt. Men det endte selvfølgelig lykkeligt – endda med et hold som var på vej opad ved afskeden – og derfor har det måske ikke skræmt det store.
Har Ståle så i det hele taget vist sig som en træner der har kunnet udvikle FC Kbh i den rigtige retning?
Et af hovedmålene for Ståle var at få holdet til at spille mere aggressivt og direkte. Lige i starten af hans trænertid så det da også ud som om han ville gå meget radikalt til værks og først og fremmest lade holdet foretage regulære overfald på modstanderne med 5-6 mand så snart bolden blev erobret. Efter nogle lidt lunkne resultater i starten af sidste forår blev den kurs dog justeret, og stiludviklingen er blevet noget mere moderat.
Een ting er i hvert fald sikker: Ståle har vist sig i stand til at bruge markant flere penge på spillerindkøb end nogen som helst anden træner i dansk fodbolds historie. Løst anslået er der vel røget 60-70 mio. transferkroner over disken til forstærkninger i den periode Ståle har været ved roret – mens der kun har været en enkelt markant afgang fra truppen i form af Álvaro. Og eftersom han overtog en trup der allerede så ganske sund ud – og havde solidt forspring i ligaen – skal det vel også med i en samlet vurderinga at han har haft overmåde gode betingelser efter vanlige danske standarder.
