Kaffegrums - optakt til sæsonen 2003-2004

Af Sofadyret

De sommertunge regnskyer er for en stund drevet på flugt. Gennem en svag varm tågedis fornemmer man, at vejret og kalenderen faktisk er enige om årstiden - dette for første gang i umindelige tider. Kalenderen afslører også, at en ny sæson står for døren, og som traditionen efterhånden byder, så skal mit kaffekrus med grums fra Nestlés frysetørrede pulverkaffe atter hjælpe min clairvoyance på vej. Om mine synske evner kan man mene, hvad man vil, men sidste års gæt var ikke helt skæve, hvad angår guld, sølv og de 2 nedrykningspladser. Det er selvfølgelig ikke meget mere end svineheld, fordi fodbold ofte bliver afgjort på meget små marginaler. Havde det ikke været for Elrio Van Heerdens drømmehug eller Santos' og Jesper Bechs målnæser, så var mine spådomme næppe gået i opfyldelse.

Nuvel til arbejdet! Den kommende sæson synes umiddelbart at indeholde et oplagt topfelt, og et lige så oplagt bundfelt. Jeg forventer ligaen deler sig omkring 7. pladsen, hvor der bliver et ordentligt pointhop ned til bunden. Topstriden bliver sandsynligvis meget tæt, da der i mine øjne er seks mulige kandidater til de tre medaljepladser, hvoraf jeg skønner nogle af kandidaterne mere oplagte end andre. Sene transfers i sommervinduet, trænerfyringer og økonomi er alle aspekter, der medvirker til at gøre kaffegrumsen uklar. Mit bud på en slutstilling:

1. FC København - vi napper det tredie mesterskab i træk, men det bliver sandsynligvis igen med hiv og sving. Forskellen på FC København og alle de andre findes udenfor banen. På banen er styrkeforskellen ikke så markant, men det er den i kulissen. Start blot på trænerbænken, hvor vores fodboldorakel Hans Backe på tre sæsoner har skaffet klubben to mesterskaber, en pokaltitel, samt en sølvmedalje og en tabt pokalfinale. I nyere tid er det kun Ebbe Skovdahl, der kan stikke den - og så alligevel knapt nok. Kommer man Hans Backes to sæsoner i AaB i hu, så bliver det til endnu en pokalfinale (som taber), samt endnu en guldmedalje. Jeg havde fornøjelsen af at følge Hans Backe som ekspert på svensk TV4 under sommerens EM - mage til skarpe analyser skal man lede længe efter. Faktisk synes jeg, man i dette land undervurderer mandens ekspertise, til fordel for Laudrups romantiske luftkasteller. Da transfervinduet stadig er åbent, så skulle det undre om ikke vores ellers så stækre trup bliver yderligere forstærket med en central- og overvejende defensiv midtbanespiller. I efteråret kommer FCK til at sætte en del point til i SAS-Ligaen i forsøget på at indløse den europæiske lottokupon til en Champions League gevinst. Jeg tillader mig på forhånd at være enddog meget skeptisk. Netop denne sæson synes CL at være sværere end sædvanligt at kvalificere sig til. Hold som Real Madrid, Manchester United og Juventus skal alle spille 3. runde kvalifikationskampe. Derfor gælder det om at holde konkurrenternes forventede forspring til et minimum og så hente skabet på endnu et gyldent forår.

2. AaB - med Erik Hamrén ved roret har AaB skudt papegøjen. Holdet er stærkt forudsat, at man ikke indleder et veritabelt spillerudsalg. Deres indsats i DONG-cuppen 2003/04 viste, at man har potentialet til at nå meget langt og arbejde målrettet. Dette tror jeg fuldt og fast kan transformeres over til SAS-ligaen. Holdet har ingen decideret svagheder, på nær en sædvanligvis alenlang skadesliste. Med inspiration fra UEFA-cup deltagelse, så bliver det løftestang for en sæson, hvor AaB bliver det bedste jyske bud på en mesterskabskandidat. Holdet har været igennem en lærerig sæson, og nedturen i efteråret 2003 må virkelig have modnet de unge spillere. Interessant bliver det også at se, hvordan deres nye spillere slår til. I FCK ved vi alt om, at det kan være en sand fornøjelse at følge spillere med eksotiske navne. At AaB ikke ender øverst i tabellen efter 33 runder? - jo ser du... mit kaffegrums er partisk.

3. Brøndby IF - nej det er ikke et forsøg på at gøre mig morsom på Vestegnens bekostning. Jeg mener deres hold viste sit sande jeg i foråret 2004, hvor det ikke slog til, da man havde lidt skader og marginalerne lidt imod sig. En lille dæmon i kaffekoppen hvæser dog ad mig "du ved godt, at Brøndby altid skal regnes som en oplagt mesterskabskandidat". Jo da! selvfølgelig skal Brøndby det, men de virker ikke lige så oplagte som kandidater, som FCK og AaB. Mest af alt, så tror jeg ikke på, at deres spilkoncept holder over en hel sæson. Når det ikke kører for deres fløjspil, så bliver de decimeret til et ganske ordinært SAS-ligahold. Dernæst kan man risikere, at holdets styrmand Morten Weighorst får mere end svært ved at nå sit hidtil meget høje niveau på grund af ledgigt i knæet. En erstatning for ham råder truppen ganske enkelt ikke over, og i den just overståede sæson så man, hvor afgørende en faktor hans tilstedeværelse er. Min næste grund til at sende Brøndby ned på bronzepladsen skyldes: trænerbænken. Man har sat en jord- og betonarbejder sammen med en kunsthistoriker - det er sådan set fint til udgravningerne, når man har medvind og godt vejr, men i dårligt vejr og modgang virker det som om man ikke har fælles fokus på, hvor der skal sættes ind. Desuden virker det til, at man har det med at glemme, at en sæson varer 33 kampe.

4. FC Midtjylland- jeg må indrømme, at jeg mere end tvivlede på Erik Rasmussens evner som toptræner, og jeg var overbevist om, at holdet ville kollapse fuldstændigt i foråret 2004. Spillerne og historien ville det anderledes. I det forgangne forår diskede holdet op med efter danske forhold besnærende og attraktiv teknisk fodbold. Jeg fornemmer, at vi endnu ikke har set toppen af, hvad dette hold kan præstere, og forudser midtjyderne bliver et yderst giftigt bekendtskab i den kommende sæson. Deres største fjende kan blive truppens manglende bredde og de til tider tunge baner, samt tekniske holds typiske ømme punkt: at evne at præstere på et tilpas højt niveau en hel sæson igennem.

5. Esbjerg - selvom Ove Pedersen udførte sande mirakler med holdet og opnåede en bronzemedalje, så tror jeg ikke på en gentagelse. De andre trænere har efterhånden forstået, hvordan man skal spille mod Esbjerg. Holdet er stadigvæk fyldt med talent og ganske solidt organiseret, men i mine øjne mangler der lige et krydderi: individualisterne, som på egen hånd kan afgøre de kampe, hvor spilkonceptet ikke fungerer.

6. OB - ja du læste rigtigt. Jeg tror ikke på OB i længden, set over en hel sæson. Inden efteråret er omme, så har spillerne fået knopper af deres trænerduo - i alt fald den ene af dem, og det kommer til at ses. OB's fysiske styrke er samtidig deres svaghed, og som oftest med hold Troels Bech er i spidsen for, så magter man ikke at få nok tempo i pasningsspillet. Det bliver ligesom den forgangne sæson forskellen mellem medaljer og en midterplacering. I forhold til de andre tophold er OB samtidig det hold med det tungeste og mindst boldsikre forsvar.

7. Viborg - de grønne mænd fra det midtjyske ender med garanti i midten af rækken. Hvilken plads det lige nøjagtigt bliver er straks mere usikkert. Vi har her at gøre med landets i særklasse mest kyniske kontrahold, der med Lurer Ove som træner, dyrker fedtspilleriet som en næsten olympisk disciplin. Holdet er for godt til at komme i nedrykningsfare, men næppe stærkt nok til at blande sig i topstriden. Same procedure as last year, James!

8. FC Nordsjælland - jeg kan ikke forklare, hvorfor kaffegrumsen ikke sender FCN direkte ned i 1. division. På papiret ligner deres defensiv mest af alt noget FCK's Danmarksseriehold kunne more sig med, men jeg tror, at Dickoh og Jacob Rasmussen har lært en del i forhold til sidste sæson, og de forstærkninger man har hentet til midtbanen gør, at dette hold rent offensivt kan blive farligt for alle de andre 11 SAS-ligahold. Læg dertil, at Christian Andersen i sidste sæson fik rettet skuden op og reddet klubben en ny sæson i det fine selskab på trods af en stribe gyselige resultater. Den gamle sølvræv er stadigvæk snu, og med ham på trænerbænken anser jeg ikke de sportslige udfordringer nær så store som de økonomiske. Penge - eller manglen på samme - kan meget vel blive klubbens største modstander.

9. Herfølge - hvis ellers den til tider amatøragtige landsbyledelse kan holde sig i ro, så tiltror jeg den ny trænerduo så meget pondus og kvalitet, at Svansbjergs naboflække atter kan smykke sig med titlen SAS-ligahold efter denne sæson. Der er hentet nogle på papiret fornuftige forstærkninger, og i løbet af sidste sæson så man, at holdet holder et ganske fornuftigt niveau. Der er selvklart en del ting som kan og skal forbedres, og det er specielt oppe foran. Det kneb gevaldigt med at få scoret tilstrækkeligt med mål i den forgangne sæson, og det kan meget vel bringe holdet i nedrykningsfare, hvis man fortsætter den pauvre træfsikkerhed fra 2003/04 sæsonen.

10. AGF - set fra min position, så sejler alt på Fredensvang. Hvis ikke der kommer styr på de indre linjer, så er det spørgsmålet, hvor længe den svenske toptræner Søren Åkeby gider at være en del af farcen. Det kan godt være, at Kurt Andersen og hans tro følgesvende har store ambitioner, men der skal helt andre boller på suppen rent ledelsesmæssigt i denne sæson. I den forgangne sæson så man, hvor meget det almindelige kaos smitter af på præstationerne inde på banen. Der er ikke kommet væsentlige forstærkninger til, og specielt defensiven mangler den fornødne klasse. Træningskampe og udtalelser fra spillerne op til sæsonen tyder på, at den er gruelig gal - åbenbart så gal, at selv ikke en yderst kompetent træner kan få rigtig orden i geleddet. Hvis et af oprykkerholdene kan byde på lidt stabilitet, så kan denne sæson sagtens udvikle sig til en sand katastrofe for AGF. Én ting er sikkert: AGF er det sværeste hold i landet at blive klog på.

11. Silkeborg IF - selvom Viggo Jensen kender gamet i SAS-ligaen som sin egen bukselomme, så syner hans trup ikke af meget. Den synes yderst smal, og umiddelbart så skal man hænge hatten på nogle få rutinerede rotters evne til at trække læsset for de mange, og i superliga-sammenhæng, uprøvede kræfter. Klubbens kendskab til landets bedste række kan gøre, at man har en realistisk mulighed for at forlænge sit ophold i SAS-ligaen. Det kræver dog, at en af de mere etablerede klubber oplever en rædselsfuld sæson, og måske er naboerne fra Århus et lige så godt bud til den sidste nedrykningsplads.

12. Randers FC - med kun 7 spillere i truppen med erfaring fra landets bedste række, så ser det efter min mening meget sort ud for randrusianerne. Med det yderste af neglene sikrede holdet sig en plads i det forjættede superligaland, men niveauet i sidste års 1. division var alt andet end skræmmende. Holdet har en klar fordel og det er, at de næsten kun kan overraske positivt.

 

Tilbage til oversigten chart.dk