Uge 30/2006: Et åbent bal


Af thundersen

Ch.L.-kvalifikation

FC Kbh MyPa-47 2-0 (0-0)
1-0, Bergdølmo (str. 64.)
2-0, Gravgaard (90.)
17.523 tilskuere i Parken
 


Holdet mod MyPa-47:
Christiansen Jacobsen, Hangeland, Gravgaard, Bergdølmo Pimpong (73. Bergvold), Linderoth, Hutchinson, Grønkjær Allbäck, Álvaro (71. Berglund)
 

Denne uges Mandagstræner har kun én kamp under behandling, for som det uden tvivl vil være de fleste læsere bekendt, så var det åbenbart DBU umuligt at forudse i deres sæsonplanlægning, at både Randers og FCK havde specielle forhold i forhold til 'hviletidsbestemmelserne' før og efter UEFA-kampe. Det kunne man snildt harcelere en del over, men det tror jeg, at jeg gemmer til det tidspunkt, hvor jeg alligevel runder mit stamværtshus. Der er sikkert en bartender, der har en kvalificeret mening om dilettantisk planlægning.

I denne klumme kan I derfor i stedet læse om sidste uges kamp mod MyPa-47 samt noget om de fremtidige forventninger til vores europæiske eventyr. Det bliver en lidt kortere klumme end normalt, men det er ikke sikkert, at alle læsere vil være ligefrem kede af det, vores søvndyssende ry in mente. Anyways...

Onsdag aften klokken kvart i ni blev FCK's europæiske kampagne anno 2006 sparket i gang. Modstanderen var MyPa-47 fra Myllykoski i Finland. FCK var på forhånd storfavoritter, og vi vandt da også en fortjent 2-0 sejr, der giver os gode muligheder før returopgøret i det finske nord.

Tilbage til Køge
MyPa's indstilling til kampen bragte minderne frem hos denne Mandagstræner, for det er meget lang tid siden, at vi har set defensivt et hold gæste Parken. Nok er det efterhånden kotume for modstanderhold i Parken at have fokus på det defensive, og nok presser vi ofte hold, vi møder på hjemmebane, tilbage på banen, men noget lignende MyPas udgangspunkt skal vi tilbage til Henrik Jensens Køge for at finde. De mødte i efteråret 2002 frem i Parken i en 5-4-1 opstilling og var ikke indstillet på andet end at forsvare en 0-0 stilling hjem og samtidig håbe på en heldig dødboldsituation. Det tog dengang helt til det 77. minut at få hul på bylden, da Todi Jónsson scorede det forløsende mål til 1-0, der også blev kampens resultat. Forinden havde godt 17.000 fans været vidne til en frustrerende omgang fodbold, hvor Køges ni bagerste markspillere i store perioder dygtigt lukkede ned for et FCK-hold, der havde svært ved at få tempo og bredde i spillet og mere end svært ved at komme til de store chancer.

Man kunne med MyPa's opstilling og ry for at være et rigtig godt defensivt organiseret mandskab have været bange for, at Køge-scenariet ville udspille sig igen, måske endda med et dårligere resultat, men det gik som bekendt anderledes. Det skyldtes især en velspillende Jesper Grønkjær. Vi var flere, der i forbindelse med Grønkjærs skifte til FCK var bange for, at vi havde begået en ny "Pettersson"; altså skrevet kontrakt med en beviseligt dygtig spiller, der desværre ikke længere var tilstrækkeligt motiveret. Jeg kan allerede nu godt mane min egen frygt i jorden, for hvis Grønkjær har tænkt sig at vise det niveau, han lagde for dagen mod Silkeborg i forrige uge og gentog i store dele af kampen mod MyPa, ja så har FCK ganske enkelt foretaget sit bedste indkøb til dato. Mod et så defensivt hold som MyPa er det alfa og omega for et angribende hold, at man kan spille i et højt tempo, at man kan levere gode temposkift og især, at man har gode fløje og et virksomt spil i siderne af banen, så det forsvarende holds kæder kan trækkes fra hinanden.

Selvom FCK ikke i samfulde 90 minutter formåede at holde et tilstrækkeligt højt tempo, så viste holdet, med Grønkjær som den altdominerende kreative kraft, hvordan man spiller sig igennem en regulær mur af modstandere. Grønkjær var med snævre driblinger, varieret bevægelsesmønster og fine afleveringer, eller forsøg på samme, primus motor i den københavnske offensiv og ikke mindst manden bag begge scoringer, idet han trak straffesparket, der ledte til 1-0 scoringen og skaffede det hjørnespark, der i allersidste minut af kampen førte til 2-0 scoringen.

Hele holdet i gang
En Grønkjær gør det dog ikke alene, og også Razak Pimpong i modsatte side forsøgte at komme til både indlæg og afslutninger. Det gik lidt op og ned for ghaneseren, der nok kunne vokse som spiller, hvis han fik lidt større taktiske kompetencer og overblik, men som omvendt har fysik, speed og balanceevne til ind i mellem at vise rigtigt flotte ting. Således havde vi samlet set gode fløje, der blev brugt meget. På midtbanen var Atiba mand for et enormt løbearbejde i dybden, der ofte gjorde det muligt at variere fløjspillet med spil op langs midten endnu et clue til hvordan man vinder kampen mod ultradefensive hold.

FCK spillede også med meget offensive backs, og det var en klar del af spilleplanen at lade backerne gå i overlap og således lægge et endnu større pres på den finske defensiv. Specielt Lars Jacobsen kom med frem i højre side, men Bergdølmo i venstre kom også frem til en 3-4 indlæg. Alligevel var det dog lidt overraskende, at Bergdølmo var blevet foretrukket frem for nyindkøbet Oscar Wendt. Alt andet lige ligger Wendts spidskompetencer speed, fremadrettet spillestil og god teknik mere oplagt til kampens formodede forløb end Bergdølmos spidskompetencer. I følge Ståle var Bergdølmo  foretrukket på grund af en god kamp mod SIF, men det undrer mig nu alligevel, at man ikke fuldendte stormløbet mod MyPa ved at anvende sin måske mest offensivt kompetente back. Nå, Bergdølmo gjorde det nu fornuftigt, selvom hurtige overlaps ikke er mandens speciale.

Generelt var der tale om en fin indsats fra københavnerne. MyPa havde knapt et skud på mål fra det 10. til det 85. minut, hvor en fejl af Martin Bergvold gav en farlig finsk afslutning, der blev reddet af Jesper Christiansen. Samtidig kom vi frem til en 3-4 store chancer i åbent spil samt en masse dødbolde, der jo for FCK under Ståle er blevet et hæderligt våben.

Et endnu ubesvaret spørgsmål
Skulle man hælde lidt malurt i bægeret efter at have konstateret, at der mest af alt var tale om en veludført europæisk premiere, så må det være, at vi fortsat ikke ser alt for gode ud, når modstanderen har en dødbold ved vores felt. MyPa fik i første halvleg et par hjørnespark mere, end godt er for så defensivt et hold, og vi ser altså ikke helt dirkefri ud. Det gjorde vi heller ikke mod Viborg & BIF i den besynderlige Super Cup turnering, og et svagt punkt omkring dødbolde er meget skidt, hvis ambitionen hedder CL-gruppespillet eller bare UEFA-gruppespillet. Det ser desværre ofte ud til at være små misforståelser i det centrale forsvar, der er årsag til usikkerheder, og uden overhovedet at ville udpege en syndebuk, så havde jeg nok håbet på, at norske Brede Hangeland havde levet lidt mere op til prædikatet som en teknisk velfunderet spiller en slags norsk Bo Svensson i x-large udgave end det har været tilfældet. Det er så som så med det tekniske niveau fra Hangeland, og det gælder både indgreb, afleveringer og hovedstød. Han får fat i meget, den gode nordmand, men det er ikke altid kønt eller produktivt. Hangeland skal dog ikke bære skylden alene det ser generelt ud som om, FCK godt kunne finpudse især deres forsvar ved hjørnespark. Men gør vi det, er vi så ved at være klar til CL?

Ja, det skulle jeg mene, at vi er. Jeg har set en anden vigtig indvending mod vores CL-drømme, der drejer sig om vores spil, og det er, at tempoet mod MyPa generelt var for lavt. Til det vil jeg indvende, at det at sætte et tempo i det mindste delvist også handler om modstanderen. Ender vi med at skulle møde Ajax, vil vi uden tvivl se en kamp, der foregår i et højere tempo. Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt FCK kan komme op i et højere tempo, men om hvorvidt vi magter at spille vores spil mod et hold, der ikke graver sig ned, men tværtimod formentligt vil spille et aggressivt pasningsspil i et højt tempo. Kan vi magte at stå imod det og samtidig få vores dyder til at tælle, så har vi i mine øjne en hæderlig chance mod et Ajax-mandskab, der trods indkøb af spillere som Stam, Huntelaar og Perez over det sidste år ikke fremstår væsentligt stærkere end det hold, vi mødte og slog i 2001.

Inden da gælder det dog MyPa i returopgøret i Finland. Næste uges Mandagstræner vil derfor få chancen for enten at sprede forventningens glæde eller udrede en(dnu en) smertelig europæisk fadæse for læserne.


UGENS DETALJE... er Gravgaards scoring tre minutter inde i overtiden. Fordi scoringen var af afgørende vigtighed og fordi, der ikke rigtigt var noget større i det FCK'ske univers i den forgangne uge.

 

Tilbage til oversigten