Fæle minder om en svunden tid - uge 39/2003

Af Sofadyret 

Der var engang
Så sidder man atter med fornemmelsen af, at have overværet noget, man genkender fra en svunden tid. Med gru erindrer jeg stadigvæk årene i midten af 90’erne og tiden op til Roy Hodgsons ansættelse. Massevis af skønne men spildte kræfter, og et hold, hvis ypperste force var at trille bolden rundt i egne rækker uden nogensinde at blive farlige for modstanderen. Det var dengang man kunne opleve Herfølge blive spillet og trillet ud af Parken, hvorefter det sjællandske hold i sidste øjeblik udnyttede en af Zazas mange black outs, og vandt med 1-0. Selvom piben siden hen har fået en anden lyd i de fleste henseender, så er der stadigvæk nogle børnesygdomme, der fortsat klistrer til FC København. Hvor vore konkurrenter i udsøgt grad har held med deres dispositioner på transfermarkedet, så må vi erkende, at der kan rejses berettiget tvivl om, hvorvidt FC København besidder samme dygtighed. Bevares – det letteste i verden ville være at klandre enten sportsdirektøren eller de enkelte indkøbte spillere når tingene ikke går op i en højere enhed; det bliver straks mere kompliceret, så snart man farver paletten. 

Stolper koster dyrt
Tag nu vores angreb. Ingen vil vel bestride, at vi i FCK stadigvæk har en vaskeægte målsluger til gode. Selvom Todi Jonsson er den mest scorende spiller i FCKs korte historie, så kan man med god ret hævde, at færingens scoringsstimer ikke just kan betegnes som konstante - når han vel at mærke har været skadesfri. En kynisk afslutter vil jeg i alt fald ikke betegne den gode Todi som. Selvom hans skæbne i løbet af år 2003 har været ganske omtumlet, så er han alligevel pt. vores skarpeste angriber. Denne skarphed har i ugens løb kostet holdet 4 point! De to uafgjorte kampe mod Viborg og Herfølge burde færingen have afgjort til FCKs fordel – men desværre var kynismen og skarpheden ikke af den kaliber, man kunne ønske sig, og begge gange kom stolpen i vejen. I kampen mod Herfølge skabte holdet som helhed fem åbne målchancer, hvoraf Todi tegnede sig for de tre. Vores nyindkøb Álvaro Santos formåede slet ikke at komme til en kvalificeret afslutning. Aggressiviteten, kynismen og skarpheden lider trange kår i den københavnske offensiv. Er det et problem? 

Ja!, det er et kæmpestort problem. Spørgsmålet er blot om ansvaret alene kan placeres på vores offensiv? Det mener jeg ikke. Sandheden er, at vores centrale midtbane er dygtige til at skabe chancer, erobre bolde og fordele spillet, men målfarlig kan man ikke beskylde den for at være. Hverken Mykland eller Peter Nielsen scorer de nødvendige ca. 15 mål tilsammen på en sæson; end ikke Hjalte / Rølls samlede målscore bringer midtbanen i nærheden af at være målfarlig.

Backgear
I kampe som mod Herfølge, hvor udeholdets defensiv er stramt organiseret, og deres bagerste kæder står så tæt, at der dårligt levnes plads til en bordtennisbold, da bliver problemet ganske udtalt. Modstanderne kunne koncentrere sig fuldt ud om at forsvare i feltet og på kanterne af feltet – vel vidende, at kun Peter Nielsen kan finde på at tage skeen i egen hånd, og prøve fra distancen. Læg dertil, at holdet i denne kamp havde flyttet vores Polycolor-fetichist Pettersson ind som meget offensiv chanceskaber lige bag Santos og Zuma. Resultatet blev at alt spil endte inde på midten af banen. Erik Mykland, der skulle spille på højrekanten opholdt sig meget sjældent i den rette position, og Røll, der er højrebenet, skulle husere på venstrekanten, hvor han efterhånden har lagt sig for vane konstant at skære ind i banen. Det efterlod kantspillet til vores backs.

I højre side skulle Ole Tobiassen udgøre kantspillet ene mand. Det var et overordentlig dårligt trip. Uden støtte, og med Oles manglende hurtighed in mente, så behøvede gæsterne ikke koncentrere sig om at forsvare i den side, fordi man ganske hurtig kunne omstille, såfremt bolden blev flyttet ud på den kant. Hvorfor prøvede Backe og CV ikke at smide Røll over på, den for ham mere naturlige, højre kant? Rooba mangler måske noget rent teknisk, men tempoet og viljen til at komme til baglinjen har han, hvorfor Myklands tilstedeværelse i venstresiden ikke havde hæmmet vores opspil i lige så høj grad. Noget andet er, at hvorfor prøver man at spille teknisk mod et hold, der ikke selv vil være med på galejen? Efter min mening, burde man efter et kvarter have indset, at Herfølge skulle udfordres med nærkampe og høje bolde ind i feltet af Møller og Todi – jeg synes ikke ligefrem vores trænerduo udviste særlig vellykket reaktiv assertion i kampens løb. 

SAS-Ligaen
Pressen er allerede godt i gang med at udnævne helte og skurke i SAS-Ligaen. FCN er krise, Esbjerg spiller som en drøm, AGF har sagt farvel til bundstriden...bliv selv ved, hvis du synes der mangler nogle overskrifter. Sandheden er, at der ikke engang er spillet 1/3 af turneringen endnu, og det derfor er lidt for tidligt at drage endelige konklusioner af, hvem der tilhører toppen af årets liga. Jeg holder stadigvæk på, at AB, Frem, Herfølge, AGF og FCN kommer til at slås om de nederste pladser. I de sidste par uger har Frem for alvor vist holdets forventede styrke, hvor specielt forsvaret synes at sejle. Ikke siden sæsonen 1999/2000 med HFK Sønderjylland har jeg set et superligaforsvar sejle i så udstrakt grad. AB holder sig såmænd heller ikke tilbage, og netop disse 2 klubber anser jeg som de mest logiske nedrykningskandidater. ABs kombinationsspil flyder ganske fint endnu, men hvad vil de stille op når banerne for alvor blive tunge og ujævne? Offensivt byder AB på en effektivitet, som end ikke FCK kan gøre dårligere.Disse to hold må på ingen måde volde FC København problemer, da de er ligaens mest utætte forsvar. 

I den modsatte ende af tabellen viser Esbjerg stadigvæk tænder, men kan de holde gejst og tempo over en hel sæson? Hvad stille de op når/hvis Jess Thorup skal sidde over? Hans betydning for deres opspil er meget stor, da han, som targetspiller i kick and rush taktikken, er ganske eminent til at fastholde spillet oppe omkring modstanderens straffesparksfelt. Brøndby kører som forventet derudaf, og har skabt sig et mindre hul til FCK, men det er nu ikke et forspring jeg anser for at være truende på dette tidspunkt – havde det været efter 25 runder havde det absolut bekymret mig en hel del. Specielt må man tage hatten af for de gules defensiv, som virkelig er meget solid. Egentlig underligt, at en næsten fejlfri defensiv kostede BIF i vores seneste interne opgør. 

Lidt fra provinsafdelingen
I udlandet er der allerede gang i trænerfyringerne. Tottenham og Gladbach har allerede bortrationaliseret deres nyværende trænere grundet en start, der har givet 1 sejr 1 uafgjort og 4 nederlag. Barske løjer må man sige! Nu tvivler jeg på, at disse klubber kommer til at blande sig i toppen af deres respektive ligaer, så foranstaltningerne må være, at man for alt i verden vil undgå at skulle tilbringe en hel sæson med røven i vandskorpen. Gladbach må nok indstille sig på, at elevatoren til næstbedste række er faretruende nær. Holdet er ikke af en kaliber, der rækker til meget mere end en bundplacering. Derimod må man forvente sig en del mere af holdet fra London! Ambitionerne og armbevægelserne har godt nok ikke været finansieret af en tvivlsom russisk oliemagnat, men man har hentet forstærkninger i håb om en plads i den øverste ende af tabellen. Uvist af hvilke årsager, så brillerer Tottenham sædvanligvis med, at man får meget lidt ud af sine anstrengelser og investeringer på transfermarkedet – sådan lidt FCK´sk!

Efter at have fulgt Valencia og Real Madrids magtdemonstrationer på TV Danmark, så ser jeg frem til vinteren igennem atter at nyde kampene fra La Primera. Et af de store spørgsmål for mig bliver, hvordan Racing Santander klarer sig i år. Sidste sæson var meget op og ned på hjemmebanen Sadinero – bliver det i år, at klubben ved Biscaya Bugten skal have sit øjeblik i det internationale rampelys? Det håber jeg.

Ugens engel
Fodboldmæssigt tegner Søren Frederiksen og hans scoring til 4-1 i Gladsaxe sig, som et flot højdepunkt. Et kanonmål! Carsten Werge fik mig nu til at trække kraftigt på smilebåndet mandag aften i Det bare fodbold – ”Vi har en Flemming fra København igennem”. Don Ø havde lidt svært ved at finde en grimasse der kunne passe. 

Ugens svin
Arsenalspillernes opførsel efter kampen på Old Trafford, samt Arsene Wengers forsvar af sine spilleres optræden! Vorherrebevares! Jeg håber spaderne fra Highbury bliver straffet hårdt af FA.


Tilbage til oversigten